Historie

Frisør HOLK – Historik 

Frisør HOLK har eksisteret siden 1964. Dengang var det Birte Holk, som slog dørene op på Gl. Kongevej 46 i Kolding. I dette rolige villakvarter, har huset og salonen altid hørt sammen. I takt med salonen voksede med ansatte og kunder, blev salonens to stole for trangt. Mere af privaten blev indraget over flere omgange, og nu har vi hele 9 betjeningspladser. Tiden har udviklet sig gevaldigt siden starten, men selv dengang var Holk med på de nyeste tendenser. Fra mundlig aftale skrevet ned i den klassiske Maylands kalender, til telefon opringninger og nu til online booking af tider. 

I 1972 fik Birte en datter, Dorte Holk. Hun ville gå i moderens fodspor og efter hendes læretid i Odense, var hun klar til at overtage frisørsalonen. I 1997 overtog Dorte salonen og Birte fortsatte som ansat i nogle år. Om salonen senere kan gå videre til næste generation – må tiden vise. Indtil da udlærer vi løbende nye dygtige frisører og gør alt for at højne faget generalt.

Holk Intercoiffure – Én af verdens dygtigste frisørsaloner

Siden 1999 har salonen været optaget i den verdensomspændende organisation INTERCOIFFURE, som kun optager saloner, der har gjort noget exceptionelt for at højne fagligheden og kvaliteten i frisørfaget og HOLK INTERCOIFFURE er dermed kvalitetsstemplet som en af de bedste saloner i verden.

Igennem årene har salonen gjort sit til at højne faget som helhed. Dorte konkurrerede selv på nationalt og internationalt niveau, senere har hun også været dommer til konkurrencerne. Hendes viden og håndværk giver hun videre til hendes ansatte. Vi uddanner løbende elever og skræddersyer altid deres læretid så det passer til dem. Alle vores frisører er udlært i salonen. Både hendes elever og ansatte klarer det ligeledes godt på konkurrenceplan. Det er ikke mange saloner som har udlært flere danmarksmestre. Det er vi meget stolte over!