Frisør kursus

Lad os hjælpe dig med at tage din salon og dit personale til helt nye højder

Vores kursusfilosofi 

Den korteste vej til en succesfuld salon bygger på en professionel behandling og kvalitetsklipning af kunderne. Glade og tilfredse kunder kommer igen og igen og deler desuden deres begejstring og oplevelser med venner og bekendte. Høj faglighed gør det dog ikke alene. For at du skal have en sund salon i vækst, er forretningsudvikling også en del af pakken. 

På vores frisør kursus har vi samlet alt det, du skal bruge for at tage din forretning til et højere niveau og øge din omsætning - vel at mærke uden at skulle arbejde mere! 

Ud over at undervise i forskellige klippe- og farveteknikker har vi fokus på salonens nøgletal, målsætninger, ledelse, salg og kundetilfredshed, så du får de helt rigtige redskaber i din værktøjskasse til at vækste din forretning.  

Hvem kan have glæde af et kursus hos Dorte Holk?

Vores frisør kursus henvender sig til alle salonejere og dedikerede medarbejdere på alle niveauer. Med udgangspunkt i din salons nuværende niveau, muligheder og udfordringer tilrettelægger vi et program, der passer til netop dine ønsker og din salon. Der er mulighed for at tilpasse undervisningen til særlige interesser, som for eksempel krøller, særlige stilarter og trends. Vælg imellem Look and learn, Teori, Hands-on eller et mix - dette aftaler vi ved booking. 

Dit udbytte

Forretningen

  • Få et helhedsorienteret indblik i din salons muligheder, styrker og udfordringer.
  • Få viden om de nødvendige værktøjer til din forretningsudvikling.
  • Vær i stand til at vurdere og prioritere mellem forskellige opgaver, så du får brugt dine ressourcer bedst muligt.
  • Fastsæt visioner og langsigtede mål for din forretningsudvikling.

 
Håndværket

  • Få praktisk og teoretisk viden om nye klippeteknikker.
  • Bliv opdateret på de nyeste trends og tendenser, så du har endnu mere at tilbyde dine kunder.
  • Få en større sikkerhed i dit arbejde og håndværk.
     

Tid og sted

Varighed: 9:00-15:30 
Datoer: Efter aftale 
Sted: HOLK INTERCOIFFURE, Gl. Kongevej 46, 6000 Kolding eller efter aftale. 
Pris: 2.800 kr. ekskl. moms. 

Kurserne afholdes ved minimum 5 tilmeldte deltagere. Frokost inkluderet. 

Tilmelding: Send en mail til holk@holk.dk med antal deltagere og ønske til dato, så vender vi hurtigt tilbage.
(Skriv frisør kursus i emnefeltet)

Din Underviser

Dorte Holk, ejer af HOLK INTERCOUIFFURE, har gennem mere end 25 år drevet og udviklet sin internationalt anerkendte salon. Dorte har uddannet over 20 elever (heraf fem Danmarksmestre) og har selv flere danske og internationale mesterskaber på CV’et, ligesom hun også har været dommer ved VM for frisører.

Dorte deler generøst ud af sin ekspertise og viden, og gennem forskellige strategiske samarbejder er hun med til at udvikle faget og branchen.

Læs mere om salonens historie her