Kur og pleje

Forkæl både dig selv og dit hår med en lækker hårkur

Vi blander selv kuren, så dit hår får den rette pleje.

Inden vi går i gang med kuren, tager vi en snak om dine ønsker og hvilke ting, du ønsker at forbedre ved dit hår. Vi tager et nærmere kig på din hovedbund og de enkelte hårstrå. På den måde kan vi fastslå hvilke produkter, vi skal bruge. Hovedbunden kommer altid først. Hvis du døjer med tør hovedbund eller skæl, anbefaler vi en hovedbundsscrub. Den renser hovedbunden i dybden, og du får en renere følelse efter. Scrubben er også god, hvis du bruger mange produkter, da produktophobning kan give irriteret hovedbund og glansløst hår.

Hårkuren, vi beslutter os for at bruge, blandes specielt til dig. Den er forskellig fra en hårmaske på den måde, at det er en flydende væske. Derved trænger den dybere ind i håret og har en længere holdbarhed.

Vi masserer blidt hovedbunden, så det er bare at lukke øjnene og lade massagen i stolen sende dig og dine tanker langt væk fra hverdagens stress og jag. Det er fuld afslapning, når vi slutter af med at lægge et varmt håndklæde over håret.

Afslutningsvis føntørrer og styler vi dit hår og giver dig rådgivning i, hvilke produkter der vil vedligeholde kuren bedst muligt derhjemme.

Priser

Hovedbunds scrub 45 kr.
Hårkur tilpasset dit hår, 370 kr.
Genopbyggende behandling - F.eks. Olaplex, 370 kr.
Tillæg til behandling – Genopbyggende behandling - F.eks. Olaplex, 280 kr.
Intercoiffure hovedbundsanalyse, 95 kr.