Vidste du, at HOLK INTERCOIFFURE uddanner nogle af verdens bedste frisører?

Som kunde hos HOLK INTERCOIFFURE ved du nok godt, at flere af vores frisører har gjort sig positivt bemærket både nationalt og internationalt. Eksempelvis har Dorte Holk tidligere fløjet rundt i hele verden for at undervise frisører i teknikker og trends. Både Emilie og Amanda træder i disse år i hendes fodspor og underviser, udvikler faget og styler til shows og store begivenheder.

Men har du nogensinde tænkt over, hvordan vi her fra lille Kolding kan gøre os så bemærket? 

Hos HOLK INTERCOIFFURE har vi valgt, at uddannelsen af nye frisører er en del af vores strategi for at udvikle hele faget og branchen. Derfor tilbyder vi ikke elevklipninger, som man gør i andre saloner. Vores elever får ikke lov til at øve sig på vores kunder. De øver sig på dukker, på kunstigt hår, på private modeller indtil at håndværket sidder helt perfekt – og først, når de kan det de skal, får de lov til at få salonens kunder i hænderne. HOLK INTERCOIFFURE er en garanti for høj kvalitet hver eneste gang, og det går vi aldrig på kompromis med. 

Det er måske en dyr strategi på den korte bane, for det betyder, at der går lang tid, før vores elever kan begynde at tjene penge til salonen. Men det giver også vores elever fokus på deres træning, og på den lange bane lever vi af glade kunder, og af at kvaliteten af vores arbejde altid er i top uanset, hvem der har saks, farver eller permanentvæsker i hånden. 

Og det giver virkeligt gode frisører til branchen. Se bare billedet af Amanda i toppen! Hun begyndte som elev i HOLK INTERCOIFFURE i 2016, og i dag kan hun blandt andet skrive danmarksmester flere gange, en sølvmedalje ved verdensmesterskaberne og en udtagelse til EuroSkills på cv’et. Derudover er hun blevet stemt ind i hovedbestyrelsen i Dansk Frisør Forbund, og fagskolerne bruger hende til at undervise kommende frisører.

Sætter du dig i stolen ved vores ældste elev Louise, kan du trygt læne dig tilbage og nyde endnu en behandling i allerhøjeste kvalitet. Hun kan bookes til alle farve behandlinger, og inden vi når at se os om, er hun også klar til børne- og herreklip. 

Karla startede hos os i februar og udvikler sig i lynets hast. Hun er ekspert til farvning af bryn & vipper. Til træning er hun startet op på reflekser men hun er i fuld gang med bundfarver og kan også bookes online til dette.

Vi glæder os til, at byde jer velkommen.

Mange hilsner fra

/ Alle os hos HOLK INTERCOIFFURE